af Steen Andersen
Foto: Jonas Kildegaard, Rafal Lipinsky, Anders Larsen, PH, Steen Andersen
og Kois/Shutterstock
I samarbejde med


I Danmark er der jagttid på en lang række forskellige pattedyr og fuglearter. Vi har mulighed for at gå på bukkejagt i to sommermåneder og på en masse varierende arter fra den 1. september til den 31. januar.
Den danske jagts variationer er enorme, og hvor oplagt det end er, så går det ikke an bare at opdele jagten i riffeljagt og i haglbøssejagt. For selv inden for disse to kategorier er der så mange variationer, som knytter sig til de enkelte arter, til årstiderne og til landskabet, at mange jægere aldrig når at stifte bekendtskab med alle mulighederne.
De følgende beskrivelser af nogle af jagtformerne er derfor fremstillet som inspiration, og du må endelig ikke opfatte dem som fuldt dækkende for den pågældende jagts hele væsen. Hver og en af jagtvarianterne har sin egen metodik og anatomi, som der kan skrives mange og lange bøger om – og det er der også gjort.
Så når du er blevet inspireret til at prøve noget nyt, eller bare noget velkendt i en ny variation, så findes der talrige kilder til mere detaljeret viden. Både her på Nyjæger.dk, i JAGT, Vildt & Våben og i jagt- litteraturen i almindelighed.
Et relativt nyt fænomen i Danmark. Store jagter på eksempelvis kronvildt på statens jorde, hvor mange skytter, op mod 50-70, placeres rundt om meget store områder, som trykkes forsigtigt igennem af et relativt beskedent antal drivere.
Vildtet, fortrinsvis ræv og hjortevildt, trykkes ud af såten i et relativt roligt tempo. Der er kun få drivere, og måske trykker en enkelt gravhund eller anden mindre hund såten af. Skytterne er placeret langs såtens omkrans på jorden eller i stiger.
Oprindeligt et udtryk, som kun knytter sig til jagten på løbende vildt, især hjortevildt og vildsvin, hvor mange drivere og talrige hunde driver såten af. Denne jagtform giver selv garvede jæger et adrenalinsus, for skuddene skal falde hurtigt og til løbende vildt. Jagtformen stiller derfor store krav til den enkelte skyttes evner og til den generelle forståelse for sikkerhed og sikker skydning.
Fuglejagt, hvor såterne afdrives af et større antal folk. Hunde kan indgå i drevet, men sædvanligvis kun under stram kommando af hundeføreren. På en klassisk klapjagt er der mange fugle i såterne. De store klapjagter er traditionelt set også udtalte selskabsjagter, med alt hvad det indebærer, og når bølgerne går højt, bliver skytterne placeret i både to og tre geledder bag hinanden.
I Danmark begynder denne jagt den 16. maj ved solopgang. Det er højtid, anstand og pürsch i en skøn forening.
Jagten, hvor man venter, og helst med anstand. Opfattes fortrinsvis som riffeljagt. Den svenske elgjagt er typisk en anstandsjagt, ligesom de danske trykjagter på hjortevildt vil indgå under samme betegnelse, der generelt betyder, at skytten sidder på sin post og venter på, at vildtet kommer for.
Vel nærmest det modsatte af anstandsjagt. Anvendes reelt kun om riffeljagt, hvor jægeren bevæger sig stille rundt i landskabet. Når man opdager det rette dyr, pürscher jægeren sig ind på en fornuftig skudafstand af dyret. Meget udfordrende jagtform, hvor jægeren skal måle sin formåen mod dyrenes enestående sanser.
Jægeren følger vildtets spor. En stor disciplin i eksempelvis Afrika. I Danmark kan den kun vanskeligt gennemføres, fordi jordbundens beskaffenhed gør det vanskeligt at følge et bestemt spor, med mindre der da er tale om nyfalden sne. Samtidig er mange danske jagtrevirer ofte for små til, at denne umådeligt spændende jagtform reelt kan praktiseres.
I Danmark må nu alle jagttabellens arter efter- stræbes med bue og pil. Ude i den stor verden er der lande hvor buejagt slet ikke er tilladt, og afri- kanske stater hvor selv elefanter må nedlægges med pil.
Buejagt kræver en særlig uddannelse ud over jagttegnet, hvor præcis skydning tillægges stor betydning. Buejagt kan udføres med de simpleste langbuer til de mest avancerede compoundbuer – og man aflægger sin bueprøve med det våben, man ønsker at gå på jagt med.
Omtales også tit som den frie jagt, for i princippet er jagten fri for alle med dansk jagttegn på fiskeriterritoriet. Der er dog en del lokale begrænsninger og nationale fredninger, men de danske kyster er jo omfattende, og der er rigtig meget god jagt derude på fjordene, i sundene osv. De, der udøver denne jagtform, omtales ofte som havjægere, strandjægere eller pramjægere, og fælles for dem er trangen til de åbne vidder og et respektfuldt kendskab til, hvordan man færdes sikkert ude i de danske farvande. Spændende jagt, som typisk inkluderer en del lokkere.
Jagt med lokkemidler, kald og eller lokkere. Især gåsejagt, andejagt, kragejagt, duejagt og havjagt udføres under opmarch af mere eller mindre omfattende forsamlinger af lokkefugle. Bukke, ræve og andet større vildt kan også lokkes med forskellige kald
Den stille jagt, når bukkene, hjortene eller fårene er i brunst. Parringssæsonen får handyrene til at kæmpe om hunnernes gunst og om revirerne, og det lader sig høre på stor afstand. Umådelig spændende jagt. Råbukkene kan i brunsten i slutningen af august kaldes ind med forskellige lokkekald, og det er en meget intens oplevelse, som man kan nyde i Polen og med lidt held i Sverige.
Fællesbetegnelse for jagter, som man lejer på dagsbasis. I princippet kan det være jagt på alt fra småvildt til kronhjorte, men i de fleste tilfælde anvendes dette begreb om især jagt på ænder, gæs og fasaner.
Forbindes meget ofte med store fasan- og andejagter, men kan i lige så høj grad beskrive de større riffeljagter, hvor man i stil med de store fuglejagter driver flere såter af i løbet af dagen, hvorved man mødes mellem drevene til et samvær, der tager udgangspunkt i den aktuelle jagt. Det er til selskabsjagterne, at man i hvert fald har brug sit pæneste og mest noble jagttøj, hvor såvel slips som nystrøget skjorte ofte er en regulær forventning.
Flere generationer på jagt sammen. En strålende lejlighed til også at tage de yngste med ud i naturen, hvor de under kyndig vejledning og under sikre forhold bliver introduceret til jagtens håndværk og præmisser. Praktiseres flere og flere steder på en måde, hvor ikke-jagende ægtefæller og kærester får mulighed for at opleve alt det spændende derude.
Den lokale jagtforenings arrangementer, som ofte har lov til at afholde jagt på nogle af kommunens jorde eller på andre tilliggender, hvor jagt er muligt. Disse jagter er en oplagt mulighed for især nye jægere og andre, som ikke selv vil spendere store summer på jagtleje, for at komme med på varierede og vekslende jagter.
Ofte afslutningen på sæsonen for alle de, der har hjulpet til på de større jagter. Det vil sige, at driverne og apportørerne, som har haft status af personale på de store selskabs- og dagsjagter, her får deres betaling for en eller flere dages arbejde.
Nej, det er ikke publikummer, man er på jagt efter, men især statsskovene og de store jagtforeninger arrangerer fra tid til anden jagter, som er specielt tilrettelagt, så man kan invitere nysgerrige publikummer med på jagten.
Relativt nyt og meget værdsat initiativ fra statsskovene, hvor alle de nye jægere, der har erhvervet jagttegn det pågældende år, bliver inviteret på en jagt i Statsskoven. Disse arrangementer er meget populære, og med god grund. For jagten er tilrettelagt som en videreuddannelse af de nye jægere, som i en del tilfælde er på deres første reelle jagt denne dag.
Jagten på et stykke vildt for hornenes, pelsens, fjerenes eller tændernes skyld – og for oplevelsens og kødets skyld. Imidlertid sidder de store trofæer ofte på gamle dyr, og derfor kan det fra tid til anden være så som så med den kulinariske eftervirkninger af en vellykket trofæjagt.
Eller slet og ret regulering. Kan være egentlige jagter på eksempelvis ræve, og egentlig regulering af rågeunger, når de begynder at forlade reden. Begrebet anvendes også i forbindelse med dispensationer til eksempelvis at skyde ringduer uden for den almindelige jagttid, og når de invasive arter bekæmpes.
Malende beskrivelse af efterårsjagterne, hvor flere eller få jægere tramper over de høstede marker, for eventuelt, sammen med et par veldresserede hunde, at lette markens vildt. Anvendes især om harejagt – altså haretramp.
Det er mest de kvindelige jægere, der selv anvender dette begreb, når de organiserer deres jagter, så der ikke deltager nogen mandlige jægere.
Betegnelse for den jagt, som lejes og drives af en gruppe af jægere; et konsortium. Jagten lejes ofte på 5- eller 10-årige kontrakter, og de fleste konsortier gør en del ud af revirplejen og udsætningen af især fasaner. Konsortierne organiseres jævnligst således, at der er både A- og B- med- lemmer, hvor den ene kategori ikke har ret til at deltage i bukkejagten, men til gengæld slipper billigere i jagtleje.
Typisk betegnelse for de konsortiejagter, hvor hvert konsortiemedlem kan invitere en eller flere gæster med på jagten.
Terrænet giver sig selv. Arterne, der jages i bjergene, er primært får og geder. Nogle af disse er så sjældne, at de hører til blandt jagtverdens dyreste trofæer. Denne jagtform stiller store krav til jægerens fysik og evne til lange præcise skud.
Et vidt begreb, der ofte anvendes af jagtrejsebureauerne, når de sender jægere til uprøvet land. Det betyder, at man slipper billigere, skal håbe på det bedste og forvente det værste.
Velkendt fænomen på mange udenlandske revirer. Men det er ganske nyt, at vi nu i Danmark må jage/regulere vildsvin, mårhund og vaskebjørn i den sorte nat.
JAGT, Vildt & Våben har eksisteret i over 15 år og er Danmarks førende jagtmagasin. De udkommer 12 gange om året, for der er meget at skrive om: De giver dig inspiration om alt lige fra bukkejagt i Danmark og kudu-jagt i Namibia til rensdyrjagt på Grønland, og laver uafhængige tests af jagtrifler, haglgeværer og jagtudstyr – ikke den slags, som i virkeligheden bare er skjult reklame.