Krondyr frankfurter

Screenshot2023-03-02at20.45.53-2048x1245

Grov frankfurter med vildt

Vildt er generelt meget magert, Derfor skal der noget spæk til for at få en god konsistens. Den fungerer lige godt med råvildt, kronvildt eller dåvildt. Jeg kan godt lide at skære noget af kødet og marinere det i En god Mørk øl, mørk rom eller rødvin. Da det giver en helt anden aroma til pølsen. God til en god hotdog eller kan bruges til kartoffelmos.

Ingredienser

Vildtpølser

  • 750 g vildtkød fra køllen eller bovet
  • 250 g spæk
  • 20 g salt
  • 16 g sukker
  • ½ dl rødvin
  • 1 løg finhakket
  • 1 tsk peber
  • 1½ tsk paprika (røget, stærk el. sød)
  • ½ revet muskatnød
  • 1½ dl isvand
  • 30 g ramsløg
  • Svinetarm udblødte

Pølsebrød (10-12 stk.)

  • 30 g Gær

  • 50 g sukker 

  • 10 g salt

  • 2 dl vand 

  • 2 æg 

  • 2 dl sødmælk

  • 50 g smør smeltet 

  • 800 g hvedemel 

Fremgangsmåde

Vildtpølser

  1. Tag 150 g af vildtkødet, skær det i små tern, ca. ½ x ½ Cm. Lad kødet marinere i rødvin i nogle timer på køl. Gerne natten over.

  2. Skær Kødet og Spæk til det passer i Kødhakkeren, Og bland det med salt, sukker, Finthakket løg, peber, paprika og muskatnød.

  3. Frys kødet i en time til overfladen er hård men kødet ikke er gennemfrossent. Imens fryser/ køler du også din røreskål så den er iskold/køleskabs. Til kødet skal hakkes.

  4. Hak det krydrede kød og spæk på kødhakkerenes fineste skær jeg har brugt (3mm) farsen hakkes direkte ned i den kolde røreskål.

  5. Ælt farsen med Maskinen brug gerne Kødkrogen ved lav hastighed. Tilsæt Isvand, lad det blive optaget i farsen, kør nu maskinen på høj hastighed i 2-3 minutter til farsen bliver helt sammenhængende klistret.

  6. Kom det marinerede kød ned i farsen og kør den et minut på mellemhøj hastighed.

  7. Steg en lille fars prøve og se om der mangler noget og kom det i du syns den mangler for at ramme din smag.

  8. Brug en pølse presser til lave pølserne i 10 cm eller eget ønske om hvor store,

  9. Du kan varm ryge disse pølser, eller starte med at pochere dem for ca. 10, lige under kogepunktet. Køl dem ned og derefter grille/stege dem på svag varm til de bliver gyldne og sprøde.

Pølsebrød

  1. Rør gær, sukker, salt og vand i en skål, tilsæt mel lidt efter lidt når gæren er opløst. Når halvdelen af melet er tilsat, rør æg, mælk og smør i dejen. 

  2. Tilsæt resten af melet, ælt dejen godt igennem.

  3. Lad dejen hæve lunt i 16-21 minutter.

  4. Form pølsebrødene, og lad dem hæve, til de bliver lette og luftige. Størrelsen på brødene kan du variere efter hvilke en pølse du skal bruge. 

  5. Bag brødene ved 200 grader i en varm ovn, i 12-14 minutter. medmindre du bager brødene, lige inden du skal bruge dem, sørg for tage dem ud, mens de er lysebrune, så de kan tåle at blive varmet lidt op igen spisning. eller et par minutter på grillen.

Serverer pølser på pølsebrød med porter og bløde løg, syrlig rødkål og agurkrelish ovenpå. Nyd med et godt tysk øl til. 

Velbekommen

Opskrift af Emil Nielsen Kryger

Emil er udlært kok og har mange erfaringer fra det skandinaviske køkken. Han er en ivrig jæger, og for Emil er naturens råvarer det bedste at lave mad på. Naturens råvarer har samlet alle de vitaminer og mineraler der skal til, for at skabe en sund og nærende kost uden brug at kemiske sprøjtemidler og menneskeskabt dyrefoder. Når man som jæger påtager sig det ansvar at dræbe et dyr, om det er en due eller en kronhjort, skylder man dyret respekt, lige fra man trykker på aftrækkeren til man tager den sidste dråbe sauce op fra tallerken.

Se Emil’s blog her: www.krygerhunt.dk

Følg ham her på: Instagram og Youtube

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Bliv en del af vores Nyjæger Team

Vær den første til at høre om vores jagter, events, videoer, konkurrencer og tilbud til nyjægere!