Tekst og fotos: David Granskog
August, som var den heldig vinder af Nyjæger.dk mårhundejagt konkurrencen, var inviteret med på weekend i april, hvor han skulle prøve kræfter med de nataktive rovdyr i Sønderjylland.
Det hører nok til sjældenhederne at en nyjæger overveje at komme med til regulering af mårhunde i nattemørke. Det var faktisk også den første riffeljagt for nyjægeren August Kroonfor han vandt en mårhundejagt i Sønderjylland i samarbejde med Hikmicro. De to andre deltager, Gorm og Sune havde heller aldrig prøvet denne jagtform før, og de var mere end spændte på, hvad weekenden ville bringe af nye oplevelser.
August, som er 26 år, har haft jagttegn i to år, og han havde lige bestået riffelprøven i lørdags, fortalte han. “Det var en oplagt mulighed for at komme ud og få noget erfaring sammen med kyndige jægere, og så samtidig at gøre naturen en tjeneste ved at regulere mårhunde. Det er fedt at få love til at bidrage som nyjæger.”
Når man regulerer mårhundene, er man nemlig med til at forbedre de vilkårene for både, fugle, padder og vildtet i naturen. Det fortalte formanden for mårhundeindsatsen i Tønder kommune Kjeld Lautrup om, da han gav en detaljeret indføring i, hvordan denne krævende regulering udføres i nattens mulm og mørke. Kjeld var også jagtleder og stod for det praktiske i den forbindelse. Han understregede gentagne gange vigtigheden af mårhundegruppens indsats, da denne invasive ubudne gæst er en trussel for den danske natur.
Mårhunden er nærmest altædende og tager for sig af både andefugle, jordrugende fugle, padder, krybdyr og små gnavere. Mårhunden er god til at passe sig omgivelserne, og den har desværre alt for gode levevilkår her i landet, og især i vadehavsområdet. Derfor kræver det en konstant og intensiv indsats at holde bestanden nede.
Regulering af mårhunde foregår ofte som anstandsjagt fra tårn eller sti på overvågede bait-pladser. Mårhunde kan finde føde langs vandkanter, i skove eller på kanterne af markere.
Efter introduktionen om selve reguleringen, var det tid til at kaster et blik på natgrejet fra HIKmicro. Indenfor natoptik er der et hav af muligheder. Det kastede Brian Raahauge fra HIKMICRO lys over, hvorefter der var en detaljeret gennemgang diverse spottere og natkikkerter og sigter. Brian underholdt om de tekniske funktioner, som nærmest gør nat til dag, og derfor gør det muligt at se nedlægge mårhundene i bælgravende mørke, hvor de som oftest er aktive.
Hvad natudstyr angår er der overordnet set 2 veje at gå: termisk eller digitalt. Mange kender måske digitale sigtemidler, der har billedforstærkning og IR-lys. Disse sigtemidler forstærker det eksisterende lys og IR-lampen fungerer som en lommelygte, hvis det er mørkt. Et termisk sigtemiddel viser alt, der afgiver varme – selv når det er bælgmørkt. Ikke kun dyr, men også blod og andre ”varme” spor, hvilket er særdeles værdsæt ved eftersøg.
I Danmark må man kun anvende termiske som spottere og digital natkikkert på mårhunderegulering. Hverken termiske eller digitale midler må bruges på regulær jagt i Danmark. Og husk der skal søges om våbentilladelse til natkikkert.
Nu var det endelig blevet tid til at komme ud til bait-pladserne, hvor Kjeld satte jægerne af. De 3 Bait-pladser var placeret i en skov, på mark og ved en søbred. August sad sammen med Kjeld fra kl. 20. Der var en smuk udsigt over marken, og som aftenen gik, blev der spottetmange dyr, men desværre kom der ingen mårhunde forbi.
Kl. 24:00 pakkede Kjeld og August sammen og forlod pladsen. Næste morgen meldte Kjeld tilbage at der var spottet mårhunde kl. 3:30 på vildtkameraet. Han mente at det var vejrskiftet, som gjorde at de først var kommet ud senere.
“Udstyret var nemt at bruge, og vi så en masse andet, som var fedt at opleve. Jeg har lært en masse, ikke kun om mårhunde men også om at være på riffeljagt.” Fortalte August efter sin første riffeljagt.
Næste dag tog jægerne ud til bait-pladserne for at overvære, hvordan Kjeld fodrer. Der fik de demonstreret, hvordan han sætter bait-pladsen op med kameraer langs skovstien. Kjeld har brugt en del tid på at undersøge, hvor mårhundene færdes, og han får ofte besked fra naboerne, når de ser dem.
August sad ude sammen med Kjeld igen lørdag aften. Aftenen var stille, og månen skinnede igennem, men ingen dyr viste sig i kikkerten. De måtte kolde og trætte vende hjemad efter at have siddet flere timer på post.
Kjeld meldte næste morgen ud, at han havde set mårhunde på vildtkameraet kl. 1:30. Det var blot en halvanden time efter man gik derfra. Men sådan er jagt.
Søndag morgen gik turen hjemad fra Sønderjylland med en masse ny viden om natoptik fra HikMicro og erfaringer rigere omkring mårhundenes færden i de sene nattetimer. Og August fik nye oplevelser med i bagagen. “Det er sindsygt spændende at sidde med termiskeudstyr og se alt det vildt, der er fremme om natten. Vi fik set både ræve, en ugle, dåvildt og en mår. Man får nogle fantastiske oplevelser derude om natten, når man sidder i mørket.”