Tekst: Johannes Krarup
Foto: Niels Busch
I samarbejde med
Haglbøsser i prisklassen mellem 10.000 og 15.000 kroner. Sammenlignende test af seks haglvåben.
De tre mest markedsførte haglbøsser på markedet i dag i Danmark er Browning, Miroku og Beretta. Det gør det svært for andre firmaer at gøre sig gældende på det ret konservative danske marked. Disse tre brands er graveret hårdt ind i jægernes orientering i haglbøssernes verden.
Det er måske uretfærdigt, vil nogle mene, men det er sådan i dag, at uden branding via reklamer, brochurer, youtube film, test-artikler og events har et produkt ikke en chance, på trods af at det er et godt produkt. Et godt eksempel på dette er for eksempel Caesar Guerini. Firmaet er inden for våbenbranchen et relativt nyt firma, som har et godt produkt og har forstået at markedsføre sig. Det har særlig gjort sig gældende med graveringerne. Det betyder, at gode gamle brandede navne ikke kan hvile på laurbærerne. Der stilles i dag krav både til pris og kvalitet, og det kan kun lade sig gøre igennem optimering af fremstillingsprocessen, idet timelønningerne stiger i disse år. De sidste to år har for nogle firmaer derfor betydet et betragteligt prisløft.
De fleste lerdueskytter og jægere har sikkert været vidne til et verbalt slagsmål om, det er Beretta eller Browning, som er bedst. Ligesom slagsmålene kan være inden for bilentusiaster, hvor der kævles om, det er Mercedes, Audi eller BMW, som er bedst.
Jeg vil forsigtigt fremføre, at jeg mener, at Browning B-525’s låsekonstruktion er en anelse stærkere end Beretta 686’s låsekonstruktion. Men holdbarheden anskuet ud fra bøssernes konstruktion er på ingen måder det afgørende forhold. Det mest afgørende forhold er rengøringen og smøringen af bøssen. At skyde 1.000 skud på en dag uden midtvejs at give en dråbe olie på de bevægelige dele, vil slide hårdt på bøssen.
Slid på en haglbøsse sker ikke kun, når man affyrer våbenet. Det sker også, når den åbnes og lukkes. Hvis ikke delene er poleret tilstrækkelig fint, så vil sliddet forstærkes yderligere.
For den gennemsnitlige jæger vil låsekonstruktion i en Browning eller Beretta ikke have en praktisk betydning.
De vil ikke nå at skyde en bøsse op i deres levetid. Der skal mange lerduer og kraftige jagtladninger til for at slide disse to bøsser op.
Jeg kan ikke lægge et definitivt låg på diskussionen, da diskussionen i sit store billede handler om præferencer. Berettaen har en mere kompakt låsekonstruktion og en lavere baskule. Dette vejer tungt for nogle. Vægtforskellen de to skulle man tro var væsentligt større, end den er. Berettaen vejer 3500 gram, men Browningen vejer 3545 gram. Det er ikke en nævneværdig forskel.
Hvis du har vænnet dig til den ene låsekonstruktion, vil du opleve, at den anden låsetype er fremmed. Jeg har selv skudt allermest med Browning-konstruktion og oplever åbningen af Beretta konstruktionen som anderledes. Jeg kender andre jægere og skytter, som ser fuldstændig omvendt på det. Løbsvælgeren på Beretta’en er lavet lidt bedre end på Browningen. Sikringen på Browning kan sætte sig i en midterposition, hvis ikke man er vant til at bruge den.
Ejektorerne på Berettaen er permanent fjederbelastet, mens Brownings står løse. Jeg synes, at rengøringen af Browningens ejektor er væsentlig nemmere. Hvis man har vænnet sig til de permanent fjederbelastede ejektorer, så vil man ikke se noget problem i det.
Vi testede udelukkende jagtbøsser i denne prisklasse. Ingen sportsbøsser er medtaget i testen. Det viser sig også, når man ser nærmere på haglbøssernes vægt. Der var nemlig ikke store forskelle i vægt, og de lå mellem 3.250 til 3.545 gram.
Alle bøsserne havde enkeltaftrækker, løbsvælger, ejektor og udskiftelige chokes. De var også alle forsynet med smalle sigteskinner.
Den markant største forskel på denne test og den, hvor vi testede haglbøsser til under 10.000 kroner, det er, at vi ikke oplevede nogen funktionsfejl under testen af bøsserne i denne prisklasse. Der var én af bøsserne, som fleksede lidt i forskæftet under skudafgivelse, men det ophørte efter et par skud. Forskæftet skulle formodentlig sætte sig efter, at den havde være skilt og samlet.
Flere af testens bøsser kan fås i en udgave, hvor baskulen er i en letmetalsudgave. Det er ikke noget, jeg vil anbefale, med mindre den lettest tænkelige totalvægt efterspørges. Hvis man for eksempel skal vandre i de norske fjelde på rypejagt vil 400-500 gram mærkes markant. Bøsser med letmetals baskuler har en tendens til at blive snudetunge. Der mangler ganske enkelt vægt i midten af bøssen.
Fabarm bryster sig med, at de trykprøver deres våben til 1630 Bar. Det er på igen måder nødvendigt, men det er et godt hak højere end det, de flest andre producenter trykprøver deres våben til.
Firmaet Fabarm er overgået til Caesar Guerini, som ganske vist er et ungt firma, men efterhånden en stor spiller i haglbøssebranchen i Italien. Dette ejerskab vil sikkert booste Fabarm.
Det kendskab, jeg har til Fabarm inden denne test, det er først og fremmest deres halvautomati- ske haglbøsser. Dem har jeg har skudt med før i tiden. Min erfaring derfra har været ganske god.
Baskulen på Fabarm Elos har fået en overfladebehandling, som giver en dyb grå farve (titanium grå). Denne overfladebehandling virker ret robust. Graveringerne er enkle, sorte og flot udført. Stilen på geværet er frisk og vil nok appellere lidt mere til den yngre generation. Netskæringerne er dog holdt i et klassisk design. Finishen på træet er rigtig fint udført. Pasninger mellem træ og metal er også gjort godt.
Fabarm Elos B2 er på mange måder en værdig og hæderlig konkurrent til de andre etablerede brands. Den virkede upåklageligt i alle mekaniske funktioner.
Fabarm’en er den letteste bøsse i testen. Jeg var virkelig overrasket over den gode balance, der er i denne bøsse. Den lå på alle måder godt balance-mæssigt og var harmonisk at arbejde med. Det gjorde den, fra første gang jeg holdt den i hænderne. Fabarm Elos B2 overraskede mig utvetydigt positivt og var testens største positive overraskelse, hvad angår helhedsindtryk. Hvis man vil have en bøsse til det våde vejr for at skåne sin fine bøsse og ikke vil gå helt ned i kvalitet, så kan en Fabarm være et godt valg.
Caesar Guerini er et rimeligt nyt firma. Det tog sin begyndelse i år 2000. Grundlæggerne havde deres baggrund i firmaet B. Rizzini. Caesar Guerini har på kort tid virkelig gjort sig bemærket. De brander sig godt, men laver også et godt produkt. De laver efter min mening nogle af de bedste og smukkeste maskingraveringer. Blandt testbøsserne finder man de smukkeste graveringer på denne Caesar Guerini.
Selve bøssen er lidt af en mellemting mellem en Beretta og en Browning. Låsen har underlukke som på Browningen, og ejektorerne svarer til dem, man finder på Beretta’en. Så hvis ikke du kan bestemme dig for enten en Beretta eller Browning, så kan svaret måske være en Caesar Guerini.
Låsekonstruktionen minder meget om andre italienske våben i den billigere prisgruppe, men her er der tale om et våben, der har en helt anden finere finish og polering i låsen.
Der er ret stor længde mellem pistolgreb og aftrækket. Det giver lidt bedre hold, når man skal skyde op i lodret skudstilling. Den gør sig også godt til jægere med større hænder.
Igennem årene har jeg skudt med flere af Caesar Guerini’s bøsser. En af de positive ting, som jeg har bemærket, er deres velformede tulipan forskæfter. Jeg synes, de er behagelige både for øjnene og for hænderne. Jeg fortrækker personligt generelt smalle forskæfter, selvom jeg har en store hænder.
Af testens seks bøsser var det Browning’en, der havde det flotteste træ. Det skal man dog passe på med at regne med. Alle testbøsserne vil variere i træets skønhed inden for den samme model. For eksempel står Mirokuen til at være en grade 3 i træ. Jeg har set en række andre Miroku’er i samme udførelse, som havde væsentligt smukkere træ. Træet til Browningen er tyrkisk valnød, mens der bruges amerikansk valnød til Miroku’en. Der er ikke stor forskel på model 525 og de forgående modeller 325 og 425. De japanske Browning’er er mere fyldige i balancen. Testbøssen er helt sikkert en af de bøsser, jeg vil have tillid til at skyde nogle af de hårdt ladede jagtpatroner af i. Balancen i bøssen gør den også god til at håndtere den under selve affyringen.
Brownings bøsser har inden for o/u bøsser et utroligt godt ry. Jeg tror ikke, der er noget andet firma, som har produceret flere o/u end Browning. Mit kvalificerede bud er, at Browning har lavet ca. 1,4 millioner o/u haglbøsser indtil dato. Browning 525 er stærke og utroligt driftsikre. De er godt lavet mekanisk. De har også nogle gode pasninger mellem metal og træ. Lodningen af deres piber er også rigtig god. Bruneringerne er slidstærke og slagfaste. Her er et produkt, som sammen med Miroku’en skinner i særklasse.
Beretta Silver Pigeon er den billigste knæklåsbøsse fra Beretta. Det er et brugsvåben med god balance. Den har sit eget lukkesystem. Fra bagsiden af baskulen er der i hver side en pind, som går ind og låser i pibeblokken. Den har ikke lukkeknaster i bunden. Den har ikke gennemgående tværbolt, men derimod to knaster i siden af baskulen, som pibeblokken hviler på. Beretta’en er lavet i en sådan kvalitet, at de er værd at renovere på, når de bliver slidte. Det er forholdsvist nemt at udskifte de slidbare dele.
Beretta Silver Pigeon er den eneste bøsse i testen, som har ventilerede piber. Det er egentlig ikke, fordi det reducerer pibevægten nævneværdigt, selvom Beretta’en har de næstletteste piber i testen. Der er mindre end 150 gram forskel på det letteste til det tungest pibesæt.
Italienerne har som regel en hang til det lidt mere slanke design i haglbøssens udformning, når vi taler om jagtbøsser og ikke sportsbøsser. Beretta Silver Pigeon ligger i denne tradition.
Det er firmaet Miroku, der producerer Brownings o/u, hvis man ser bort fra deres model B-25 og delvist B-15.
Den eneste virkelige forskel på testbøsserne fra Browning og Miroku er, at Browningen har et mere fleksibelt bagkappesystem, som kan tilpasses med mellemlægsskiver og tykkelser på bagkappen. Miroku har en fast bakelit bagkappe. Jeg synes personligt, at de skarpe linjer på Miroku’s bagkappe er smukkere end Brownings mere runde, rekylabsorberende bagkappe. Brownings system er måske praktisk, og du behøver ikke at gå til bøssemageren for at få den afkortet eller forlænget.
Miroku laver også en model MK-60. Den har ikke udskiftelige chokes. Ellers er bøssen den samme som en MK-70. Der har været lidt snak om, hvorvidt Miroku og Browning ikke længere giver garanti på faste boringer. Det skyldes teknisk bureaukrati. Trykprøvningsorganisationen CIP vil ikke godkende faste boringer til anvendelse af stålhaglspatroner. I bøsser, der er boret 1⁄4 og 3⁄4, kan man roligt skyde med stålhagl.
Miroku MK-70 er en fuldblods all-round bøsse. Med 71 cm. piber kan den nærmest bruges til at al slags jagt i verden. Miroku’en er en ekstremt driftsikker bøsse. Sammenholder vi pris, kvalitet, funktionalitet og udførelse, mener jeg, at Miroku’en er testens vinder.
Bettinsoli har efter testskydningen mistet sin importør i Danmark. Denne model kan dog stadig findes i udvalgte jagtbutikker.
Den eneste bøsse med 12/89 kammer i testen var denne Bettinsoli. Det er en bøsse, som kan bruges til gåsejagt, hvis man ønsker at have en patron med ekstra tung haglladning. Bøssen vejer knap 3,5 kg., hvilket gør den brugbar til de tungere ladninger. En bøsse, der var lidt tungere, ville være endnu mere egnet. Men bøssen er ikke udpræget let for en kal.12.
Bettinsoli’en har de tungeste piber i testen. Det skyldes til dels magnumkammeret (12/89), som gør det tykke kammer-profil lidt længere. Der var ingen bøsser i testen, som havde decideret tunge piber.
Bettinsoli’en virkede kort i skæftet under test-skydningen. Da jeg efterfølgende målte, var den lige over 36 cm., hvilket ikke er udpræget kort. Men så satte jeg den ved siden af nogle andre bøsser og bemærkede, at aftrækkeren sidder længere fremme i relation til baskulen. Det viser i nogle tilfælde, at skæftelængde målt fra aftrækkeren til midt på bagkappen er en usikker målemetode.
Bettinsoli’en er testens billigste bøsse. Det er den med rette. Skal jeg skære ind til benet, vil jeg påstå, at prisforskellen på 3.000 kroner op til for eksempel Beretta’en er til Beretta’ens fordel. Bettinsolien ligger egentlig i den billigere prisklasse, men er blevet gejlet lidt op med guld på graveringerne. Graveringerne er højere end standard. Det samme gælder også træet, som hæver sig over standard træ.
Netskæringerne er udført i en vovet kunstnerisk italiensk stil, men holder sig inden for de traditionelle rammer.
Jeg mener, at bøsserne i denne prisklasse er blandt de bedste køb, man kan gøre. Bøsserne skal op i cirka den tredobbelte i pris, før der bliver fokuseret mere på at forfine låsens tilpasning og polering af de mekaniske dele. Fra denne prisgruppe og opefter til cirka 30.000 kan man måske få lidt mere ergonomi og balance i bøsserne, men ellers er det fortrinsvis kosmetiske forbedringer – finere graveringer, træ, guldindlæg, netskæringer og træafslutninger (evt. justerbart skæfte). De fleste bøsser i denne prisklasse har en god gensalgsværdi, og jeg vil derfor ikke tøve med at anbefale bøsserne i denne prisklasse til førstegangskøbere. Ved gensalg taber de nemlig ikke så meget procentuelt som bøsserne i den lidt billige ende.
JAGT, Vildt & Våben har eksisteret i over 15 år og er Danmarks førende jagtmagasin. De udkommer 12 gange om året, for der er meget at skrive om: De giver dig inspiration om alt lige fra bukkejagt i Danmark og kudu-jagt i Namibia til rensdyrjagt på Grønland, og laver uafhængige tests af jagtrifler, haglgeværer og jagtudstyr – ikke den slags, som i virkeligheden bare er skjult reklame.
