Rågeregulering for generationer

En hyggelig jagtform

Rågeregulering er for mig en af de hyggeligste jagtformer, som findes, for der er masser af tid tilat gå rundt og snakke, samtidigt med at man kigger efter ungerne i træerne. Jeg har dyrket dennejagtform i nogle år, og mine jagtkammerater er ofte megetgladefor at komme med ud og kiggeefter råger. Samtidigt er det en jagtform, som er meget kontrolleret, så derfor egner den sig ogsåtil nye jægere, for det er nemt at støtte dem, og guide dem, samtidigt med, at der er mulighed forhelt konkret at få mad fra jord til bord, mere om det senere.

Et par hyggelige fyre

Henrik og jeg har gået på jagt sammen i en del år. Vi mødte hinanden i et jagtkonsortium, og var her på jagt efter fasaner og ænder ogden slags, som man nu er i et typisk konsortium. Efter lidt tid begyndte hans søn Christoffer også at deltage i jagterne, og han var lige så hyggelig en fyr, som sin far. Det var hyggeligt på første hånd at kunne observere, hvordan Henrik var i gang med at hjælpe sin søn ind i jagtens verden, på den samme måde, som jeg selv, (og sikkert de mange andre) var blevet hjulpet ind i jagten af min far.

Jeg kom endda til at spille en rolle. Efter at have arrangeret en skydebanevogn, som kom ud til vores konsortium til træning før første jagt, lånte jeg min O/U til Christoffer, og han blev så forelsket i den, at han fik Henrik til at give ham den i gave! At jeg så ikke selv helt havde overvejet, hvor smart det egentligt var at skille sig af med sit foretrukne jagtgevær midt i jagtsæsonen, var en helt anden historie. Men at Christoffer kunne ramme med det, var tydeligt de gange, jeg har set ham skyde med det. Siden den dag har jeg nemlig oplevet ham på en af mine nyjægerjagter, hvor han skød 3 harer ud af de 9 som lå på paraden, så ihærdigheden og kunnen var der. Det var derfor helt naturligt for mig at invitere dem begge med på rågeregulering, så de sammen også kunne prøve denne jagtform.

Som at møde en gammel ven

Henrik kunne fortælle mig, at det efterhånden var mange år siden, at han havde prøvet rågeregulering, men at han huskede det som en god oplevelse. Christoffer havde aldrig prøvet det før. Jeg har selv en oplevelse af, at rågereguleringen er en fin opvarmning til bukkejagten, og mange af de elementer, som indgår, kan bruges igen til bukkejagten. Så da vi steg ud af bilerne og stille gik ind i området, til lyden af larmende råger, var det som at møde en gammel ven, hvor man ved, hvad der skal ske.

Vejret

Det var en perfekt dag til rågeregulering. Vejret var klart med masser af sol, og det blæste en lillesmule, så træerne bevægede sig, så man kunne se op på grenene, hvilket er en stor fordel når man skal se ungerne midt i bladene og kvistene. Vi var allerførst i maj, og ofte kommer ungerne ud af rederne omkring d.10.maj. Dagen var derfor også lidt en test af, om det gode vejr havde fremskyndet det lidt

På jagt

Vi gik ind i det første område, som ligger rundt i en stor bue, hvor man går rundt og kigger op imellem stammerne, hvor jeg har slået en sti. Dette gør, at man nemt kan gå rundt på området. De sidste sæsoner har jeg skudt mellem 50-100 unger i denne koloni, så hvis først ungerne er ude af rederne, er der virkelig noget at gå i gang med. Som det ofte er med jagt, så er det nemmest at nedlægge vildtet, når det er der! I denne koloni var ungerne endnu ikke nået ud af rederne, så vi gik ivrigt rundt og spejdede, men desværre var der ikke noget at komme efter. Jeg oplevede dog, at både Henrik og Christoffer var meget på, og der blev både spejdet og lyttet intenst til de ting, jeg kunne fortælle dem om jagtformen.

Succes

Den anden koloni, jeg har, er den lokale skole. Her har jeg tidligere lavet et arrangement med bådebørn og pædagoger omkring ”jord til bord”, hvor rågeungerne blev ordnet, stegt på udendørspander, og fortæret af både børn, forældre og pædagoger. Det var en stor succes.

Vi var nærmest ikke kommet længere end til de store træer, som stod først for, så kunne vi se flere unger ude på grenene. Og faktisk var der en enkelt stor en, som sad helt frit, og derfor var den oplagte mulighed for Christoffer at starte med. Han fik sig sat godt til rette, og i to omgange skød han rågeungen. Den faldt død til jorden, og endnu en vildtart var nu føjet til listen for den unge jæger. Der blev naturligvis taget en del billeder, for nu kunne vi jo dokumenter, at vi havde været på rågejagt, og ikke kun tigerjagt, for der var jo ikke nogen tiger på paraden, men nu var der råger.

Vi gik tilbage til de store træer, og nu kunne vi se, at deroppe imellem sad flere unger, så der var flere muligheder for at finde dem. Henrik fik jeg hurtigt taget hen til, hvor jeg kunne se en enkelt, og så var han også kommet igang. Det er en af de gode ting ved jagtformen, at der er mulighed for at hjælpe hinanden, så chancerne kan fordeles lidt mere ligeligt end på en normal jagtdag.

Rundtur

Vi gik nu sammen rundt på området, og der dukkede flere unger op. Det er sjovt at et enkelt skridt enten frem eller tilbage, gør, at man kan se fuglen. Samtidigt var der en lille smule vind, som gjorde, at fuglene blev synlige et kort øjeblik, for derefter at forsvinde igen med det næste vindpust. Succesen fortsatte, og da vi havde gået rundt i området, havde vi faktisk to dusin fugle, som vi bar med os. Undervejs var både Henrik og Christoffer meget engageret, og særligt Christoffer var helt skudt i denne nye jagtform, og var langt foran os andre. Det havde videt meget fint med, for det er jo de nye jægere, som skal have de fleste chancer, mente vi begge.Det blev en stor oplevelse for dem begge, kunne jeg tydeligt både høre og fornemme på dem, efterhånden, som bunken med fugle voksede, og evnen til at spotte fuglene blev stærkere.

Håndtering af vildtet

Da vi var nået igennem kolonien, havde vi en hel del fugle med retur til de borde og bænke, som stod, hvor vi startede. Jeg er de senere år begyndt at ordne vildtet med det samme, for det er noget nemmere, når vildtet er varmt. Samtidigt er det også en god måde at få vist nyjægerne, hvordan man forlægger vildtet, og giver dem mulighed for at øve sig.

Til det formål har jeg, både fryseposer, havesakse og naturligvis knive som fast jagtudstyr i bilen. Havesaksene bruger jeg til alt mit vildt, og har efterhånden bedre føling med at bruge det til at klippe knogler over end en vildtsav.

Christoffer var med på det hele. Jeg viste ham, hvordan han med et greb kunne løfte brystet op ved at trække i brystbenet, derefter klippevingerne fri og til sidst trække og skære fjerdragten fri af brystet. Derved får man en fin lille klump bryst fra hver rågeunge. Der skal virkelig nogle rågeunger til, for der er ikke meget kød på dem, men til gengæld, er det lækkert.

Jeg kunne godt se, at Christoffer var noget forsigtig til at starte med, og det er også noget jeg oplever ved andre nyjægere, at træningen før det sidder, er vigtigt, og at min anerkendelse af, at det går rigtigt fint, er vigtig, for at de har mod på det. Jeg kan ordne en fugl på cirka et minut, men da jeg havde lavet 3, og Christoffer og Henrik stadigvæk kæmpede med de allerførste, slap jeg selv værktøjet og fokuserede på at hjælpe dem på vej. Med to dusin fugle var der også rigeligt at øve sig på, og de blev begge gode til det.

De fik alt kødet med hjem, lagde nogle af dem i grillmarinade, og efterfølgende fik jeg at vide, at de havde smagt skønt, efter at de var vendt på grillen.

Glade generationer

Efter denne første tur havde jeg Christoffer med på flere ture, og hans glæde blev ikke mindre hen ad vejen ved at være med ude. Det gav anledning til en række gode snakke om jagt, livet og hvordan man nogle gange kan blive overrasket over, at jagtformer, som ikke synes af meget, kan overraske og give muligheder.

Faktisk gav hele oplevelsen så meget snak hjemme hos Henrik, at jeg kort tid efter fik en sms, hvor han kunne fortælle, at de nu selv havde fået kontakt med en rågekoloni. Den havde de fået lov til at regulere i, og i den seneste sms kunne jeg så læse, at de havde skudt 40 rågeunger, som nu alle var klar til grillen. Og om jeg for øvrigt havde lyst til i næste sæson at tage med dem til den nye koloni? Jo, det ville jeg naturligvis gerne, for jagt i generationer kan helt sikkert noget og være med til deres udvikling sammen, er et privilegium.

Knæk og bræk

Morten

Dette blog opslag er lavet af Morten Knudsen

Morten er en aktiv jæger, nyjægermentor og jagtskribent som har gennem 20 år skrevet artikler til Jæger, Mitjagtblad, JVV og Jagt & Jægere. Derudover har han lavet podcast til Nyjæger.dk og skrevet bøger om jagt.

Han brænder for mange forskellige typer jagt, men særligt duejagt og trækjagt samt trykjagt med riffel er blandt hans største favoritter. Han går cirka på jagt en dag om ugen hele året – til tider en del mere.

Se Morten’s blog her: www.paajagtmedmorten.dk

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Bliv en del af vores Nyjæger Team

Vær den første til at høre om vores jagter, events, videoer, konkurrencer og tilbud til nyjægere!