Kom godt i gang i køkkenet
Du behøver blot et par gode skærebrædder, jeg foretrækker af gammel vane at bruge skærebrædder af træ, da jeg syntes dette giver en bedre håndtering og ikke så let skrider rundt når du står og skær på dem. Du behøver absolut ikke at skulle købe et dyrt skærebræt, du kan med lethed finde et godt solidt skærebræt i IKEA som holder standarden. HUSK det er VIGTIGT at holde en god køkken hygiejne. Derfor bør du have flere forskellige skærebrædder til forskellige arbejdsopgaver, et til grøntsager og et til kød. Når du er færdig med dine skærebrædder, så skrub dem godt med vaskemiddel, skyld dem med så varmt vand som muligt, tør dem grundigt og opbevar dem et tørt sted.
1. Øverst på billedet har vi en Victorinox som er en udmærket kniv. Den er god til de grove dele, hvor du skal skære mellem ben og kan risikere at træffe en knogle eller to, og den er god til større dyr. Denne model er meget slidstærk og derfor også et godt valg af kniv og i en god prisklasse. Du finder modellen i mange forskellige køkken butikker, ellers kan du også finde den i H. W. Larsen.
2. Midt i billedet har vi en Dick kniv, denne model er lang og tynd. Jeg finder denne model utrolig god til fjerkræ, fisk og mellem store dyr, da den har en god bøjelighed i bladet og har en god tilgang til at kunne følge de små ben samt fibre. Meget slidstærk og helt klart et godt valg hvis du ønsker dig en kniv du kan bruge til mange forskellige opgaver, denne model finder du også i mange køkkenbutikker eller hos H.W. Larsen.
3. Til sidst har du top modellen af dem alle, en Japansk Yaxell, dette mærke er helt klart i sin helt egen særklasse. Den er ekstrem skarp, hård og holdbar. Yaxell Gou er kendetegnet ved damascus stål i 101 lag, og Micarta skæfter der holder formen perfekt og holder til de våde forhold i et køkken. Jeg har brugt denne kniv til alt og den er absolut min favorit kniv til at skære og partere dyr med. Du skal dog være omhyggelig med at du ikke står og skær direkte ned i knogler, da du risikerer at slå en flig af bladet. Denne kniv ligger i en prisklasse langt over de andre, men køber du denne har du en kniv der vil holde hele livet hvis du passer på den.
Emil er udlært kok og har mange erfaringer fra det skandinaviske køkken. Han er en ivrig jæger, og for Emil er naturens råvarer det bedste at lave mad på. Naturens råvarer har samlet alle de vitaminer og mineraler der skal til, for at skabe en sund og nærende kost uden brug at kemiske sprøjtemidler og menneskeskabt dyrefoder. Når man som jæger påtager sig det ansvar at dræbe et dyr, om det er en due eller en kronhjort, skylder man dyret respekt, lige fra man trykker på aftrækkeren til man tager den sidste dråbe sauce op fra tallerken.
Se Emil’s blog her: www.krygerhunt.dk