Det er nu underligt med jagt. Nogle dage oplever jeg, at jeg faktisk er mere på jagt end andre dage. Som dagen i dag, hvor jeg oplevede ikke kun at være på jagt selv men også at følge i min fars fodspor. Jeg var nemlig på agerhøns jagt, og det var den jagtform, som min far startede med. Han gik sammen med min farfar, og havde selv en stående hund. Hunden stillede skød agerhønsene i roerne, som de så skød, og det foregik på den egn, hvor de boede.
Jeg har selv været af sted på agerhøns jagt et par gange, men aldrig kommet hjem med en agerhøne endsige skudt til en, det tætteste har været en and, men i dag skulle det være anderledes. Jeg var nemlig blevet inviteret til det område, som jeg tænker, er agerhønsenes hjemland, nemlig Lolland. Her måtte de være, og Henrik, som havde været så venlig at invitere mig, havde da også fundet agerhøns i roerne, mens han havde trænet sin hund, så forventningerne var høje, da jeg rullede ned af motorvejen til Maribo.
Jeg nåede frem, og blev modtaget af Henrik, og sammen med ham hans søn, som netop havde fået jagttegn, og nu var i gang med at betræde jagtens stier. Dem havde sønnen dog prøvet før, da han var rendt efter Henrik, når chancen bød sig til at komme på jagt. Vi nåede ud til jagten, og her stod Henriks far også, og dermed var jeg endt blandt tre generationer af jæger, i den samme familie. Da alle var stået af bilerne, kunne jeg se, at de alle tre havde nærmest det samme tøj på, 6-pence og vest samt sidebøsse, og jeg var da også selv udstyret på nærmest samme vis.
På vej ud mod agerhønsene, havde jeg en god snak med Henriks far, og det viste sig, at Henrik havde rendt efter faren fra han havde haft chancen, og dermed havde taget jagtens sti tidligt. Henrik havde taget farens fodspor, som Henriks søn, nu tog hans. Det var nærmest lidt poetisk, som vi gik rundt på stubmarkerne og selv satte spor, og søgte efter agerhønsene. Det var her, at jeg selv mærkede, at jeg var tilbage til dengang, min egen far startede sin jagt i hælene af sin far, og jeg selv i hælene på ham. Og når jeg ser på billederne fra dengang, så havde jeg nok nærmest samme udstyr på i dag, som min far havde på dengang.
Så var det ellers der ud af med 2 hunde og 4 jægere, som gennemsøgte de næste 3 marker for at se, om der mon skulle sidde en agerhøne et sted, og gerne en hel flok. Det havde der gjort, men desværre var der ikke nogen hjemme denne dag. Vi var også i 2 roemarker, og der var forhåbningerne særligt store, men blev desværre gjort til skamme.
Vi fik dog masser af frisk luft, og agerhøns jagt er jo hyggeligt, for man kan også nå at tale lidt sammen, holde pauser, og i det hele taget få god tid til også at nå det sociale. Det kan jeg rigtig godt lide. Og vi så også en masse fin natur. Roerne var lidt specielle, for jeg tror aldrig, jeg har set så rene roer. Der var nærmest ikke en ukrudtsplante, eller andet, som kunne forstyrre. Det var næsten, som kunne man samle roen op, og spise den, så rent var der. Det var jo noget anderledes på Henriks fars tid, hvor de kunne dyrke agerhøns jagt uden hund, så mange fugle var der!
Og sådan endte en hyggelig dag. Min første jagt på Lolland, havde vist, at det måske nok var agerhønsenes ø, men at de så nok turnerede rundt på øen, og ikke sådan lige var til at sætte klokken efter. Og det er jo godt, når jagten er sådan. Jeg har stadig meget at lære, og dejligt at der stadigvæk er mesterlære til – også i jagten.
Knæk og bræk.
Morten
Dette blog opslag er lavet af Morten Knudsen
Morten er en aktiv jæger, nyjægermentor og jagtskribent som har gennem 20 år skrevet artikler til Jæger, Mitjagtblad, JVV og Jagt & Jægere. Derudover har han lavet podcast til Nyjæger.dk og skrevet bøger om jagt.
Han brænder for mange forskellige typer jagt, men særligt duejagt og trækjagt samt trykjagt med riffel er blandt hans største favoritter. Han går cirka på jagt en dag om ugen hele året – til tider en del mere.
Se Morten’s blog her: www.paajagtmedmorten.dk
