Chancerig mulighed for nyjægere
Da jeg havde gået på jagt i 10 år, havde jeg en drøm om at prøve at skyde ti fugle på en dag. Den drøm gik jeg med i 20 år, før det endelig lykkedes for mig.
Den drøm delte jeg nok med mange andre nyjægere, og på denne dag var det faktisk muligt at opnå drømmen. Nyjæger.dk havde nemlig lavet en tur til andefest i Sverige, hvor der var endog mange ænder på programmet. Samtidigt var det til en virkelig god aftale, hvilket gjorde at nyjægerne kunne komme over de ti ænder på en dag, uden at få ødelagt deres økonomi.
Turen gik som nævnt til Sverige, og i fornuftig afstand til både færgefart og Barsebäck var gårdspladsen fyldt med ivrige nyjægere, erfarne drivere og glade arrangører. Skytten Flemming kunne byde velkommen og love velflyvende ænder, for på denne dag i november havde de været motioneret tidligere, og var i god form. Vi kunne tydeligt høre dem, for dagens kongesåt var kanalerne rundt om godset flotte bygninger, men mere om det senere Jean-Pierre fra nyjæger.dk kunne også glad byde velkommen, da vejret viste sig fra sin flotte side, og vi fik en hel dag uden regn på trods af den massive regn, der havde været i efteråret.
Turen til Sverige havde jeg haft i selskab med to af nyjægerne, og i min egenskab af Jagtmentor havde jeg snakket teknik og de overvejelser og beslutninger, som der skal gøres før trækket, kommer med mange fugle. Det var nyjægerne meget lydhør overfor, og i løbet af dagen, kunne jeg se, at mine råd virkede, når deltagerne kom tilbage og fortalte, at de havde taget det roligt, udvalgt en enkelt fugl, skudt den, og derefter valgt nr. to, skudt den og først derefter genladt. Det er noget de fleste erfarne jægere ikke tænker over, men for nyjægere er sikkerheden så fast forankret, at de kun skyder til en enkelt fugl, selvom himlen er sort af fugle, og der har de brug for teknik til at gøre det effektivt – og sikkert.
Vi kom til de første damme, som egentlig var et forsøg, da der ikke tidligere var drevet jagt derude. Vi blev sat af med drivere placeret bag os, og så gik skytten rundt alene og drev fuglene frem. Den fremgangsmåde blev brugt hele dagen, og det virkede virkelig effektivt.
Det er nu en særlig fornemmelse at stå på sådan en lang række med små 100 meter mellem sig, og med erfarne apportører ventende bag ved sig. Alle kan se alle, og som skytte føler jeg mig virkelig udstillet, som om der er en stor projektør, som lyser på en, når alle kan se en. Det havde jeg for øvrigt også snakket med nyjægerne om, at de skulle selvfølgelig kigge på de andre, men når trækket var i gang, var det væsentligt, at de fokuserede på deres eget skud og deres egen jagt, for hvis de kigger for meget på andres skydning, så mistede de fokus og energi. Det har jeg selv prøvet mange gange, særligt når jeg står på en sportingbane, og de to, som står på hver side af mig, har skrevet “Danmark” på ryggen. Så kan man virkelig mærke præstationspresset, hvis først man kigger på, hvor godt de gør det, bliver ens egen skydning dårligere.
Det var derfor med den klare fornemmelse, at alle kunne se, hvad jeg lavede, at jeg så dagens første and gå på vingerne. Den trak rundt og gik op i så stor højde, at de nærmeste ikke kunne skyde til den. Da den kom til mig, var den gået en anelse ned til min maksimale skudafstand, og da jeg lagde geværet til kinden, havde jeg samtidigt skubbet løbsvælgeren over på det mest samlende løb. Jeg trak fulgt med den, holdt halvanden campingvogn foran og trykkede blidt af. Anden tegnede for skuddet og forendte langt fra mig, midt på marken mellem dammene. Det var simpelthen et af de skud, som jeg nærmest ikke ville kunne gøre efter igen, med mest mulig risiko og i alles påsyn – og det kunne lige så godt have ramt ved siden af. Men det er der jo ingen grund til at sige til nogen, så lad os bare holde det mellem os.
Hatte blev løftet, og der var god energi hele vejen rundt. De næste ænder kom i noget venligere højde, og fløj lige i hovedet på nyjægerne, som leverede dem fint. Det var ikke nogen lang såt, men de ænder, der var, fløj godt, og der var positiv stemning efter den første såt.
Vi blev sat af mellem søen og havet, der hvor ænderne plejede at flyve ud. Det gjorde de så bare ikke i dag, hvilket gjorde, at vi kort inde i såten skubbede hele kæden 100 meter længere frem. Det hjalp betragteligt.
Nu stod vi der, hvor ænderne trak, og nyjægerne havde chancer til alle sider. Samtidigt fløj ænderne godt, så de var i 25-35 meter, når de kom over os.
Det er ofte en af udfordringerne med udsatte ænder, at de flyver lavt, men det gjaldt slet ikke dem her, som havde fuld fart og højde på.
Her var der virkelig mange ænder, og efter denne såt havde alle både haft skud til og nedlagt ænder. Ansigterne var noget røde, og humøret var højt blandt alle.
De dygtige apportører var aktive med at få alt samlet op, og vi var hurtigt i mål med at få alt på plads.
Det er en af fordelene ved at være med på en professionel betalingsjagt, at der er styr på alle detaljerne, og at man som skytte skal fokusere på sit eget, og andre tager sig af alt andet. Det er meget behageligt, når nu jeg er vant til selv at arrangere, blot at kunne være gæst og nyde jagten.
Det var virkeligt godt ved havet, men nu ventede den såt, som jeg havde hørt om, før jeg kom, nemlig såten ved kanalerne ved slottet.
Her var der virkelig mange ænder, og det var tydeligt, at de havde fanget, at der var noget i gære, for de rappede ivrigt, da vi listede os på plads.
Jeg stod som femte mand på rækken med fødderne i kanalen, og havde apportører bag mig. Da jeg var sat af, kunne jeg se, at de sidste blev sat af, og nu var der kontakt mellem skytten og ænderne.
Igen var jeg imponeret over, i hvor små portioner det lykkedes at sende ænderne afsted. Der var dog stadigvæk rigeligt i portionerne til at alle kunne få.
For nogle år siden var jeg på duejagt i Sydafrika, hvor jeg oplevede intense træk, og de erfaringer var virkeligt nyttige, da jeg stod i kanalen. Hele teknikken med hele tiden at kigge op på fuglene, skyde begge løb, brække geværet og lade patronerne flyve ud, sætte nye i, samtidigt med at man kigger efter næste fugl, er noget nemmere i teorien end i praksis. Det gjaldt ikke kun mig, men i endnu højere grad naturligvis for nyjægerne. De var endnu mere røde i kinderne, da vi mødtes denne gang, end efter de første såter.
Flere af dem var decideret overvældet over, når der kom en hel flok, hvilken en fugl skulle de så vælge, og før de havde fået genladt, var alle fuglene væk. Det kender jeg alt for godt, og jeg husker tydeligt de første gange, hvor jeg stod midt for, hvor fuglene kom – kaldet strålen – og patronerne fumlede jeg med, jeg fik genladet før fuglene var forbi, og alt var bare alt alt for hektisk. Det er virkeligt livsbekræftende at få alt det oplevet igen i selskab med de nye deltagere på jagtens sti. Og hvor er jeg taknemlig over, at de erfaringer er jeg heldigvis forbi, og nu sidder det meste i skabet.
Vi havde efterhånden fået leveret en stor del af de aftalte fugle, men der var stadigvæk en lille sjat tilbage. Det var der naturligvis også styr på i setuppet, så afsted på den sidste såt gik det.
Til denne finale var det også tid til, at jeg udfordrede mig selv. Jeg har jo altid skudt med kaliber 12 og set andre skyde med kaliber 20, men jeg har aldrig prøvet at skyde med kaliber 16. Det var der mulighed for at ændre nu, for Henrik fra Browning havde nemlig to kaliber 16 med, og jeg fik lov til at låne den ene, med tilhørende patroner til den sidste såt. Sådan et tilbud kunne jeg jo ikke sige nej til.
Udstyret med nyt gevær, men dog en velkendt Browning, som jeg også normalt skyder med, stod jeg næst bagerst på sidste såt. De første ænder kom uventet, og fra en anden retning end vi kiggede efter, så dem fik jeg ikke succes med at skyde efter. Det måtte helt klart være geværet, det var galt med …
Men de næste kom lige fra den rigtige side, og med 6 ænder i 7 skud, kunne jeg godt se, at om det var kaliber 12 eller 16, så ramte jeg dem nu meget godt alligevel. Alle fik fugle, og trætheden var ved at melde sig blandt alle, samtidigt med at smilene var brede.
Mens apportører kom til paradepladsen med fugle alle steder fra, gik vi rundt og snakkede, og alle havde haft en god dag. Vejret var stadigvæk smukt, og hyggen var også god, mens ænderne blev lagt op.
253 ænder fylder alligevel noget, når de bliver lagt op på en parade. Nyjægerne havde alle fået mulighed for at komme over de magiske ti ænder, og flere af dem var det også lykkedes for. Det var nu ikke afgørende, for med alle de chancer, de havde haft i løbet af dagen, var de alle godt tilfredse med forløbet.
Apportørerne stod fint linet op på den ene side, og skytter og arrangører på den anden. Der blev sagt tak for en god og velorganiseret dag og klappet af de dygtige og behagelige apportører.
Efter paraden blev der serveret suppe, og det var lige det, jeg trængte til efter en skøn dag
Alle måtte tage de ænder med hjem fra paraden, som de havde lyst til, og nyjægerne benyttede sig i stort omfang af dette. Det er en af de stærke ting ved de nye jægere, at de meget gerne vil have vildt med hjem, og servere det for deres familier. Jeg tog selv nogle håndfulde med hjem, og det vakte stor glæde blandt familie, venner og naboer.
Alt i alt var det en dejlig andefest med nyjægerne og nyjæger.dk
Jeg deltager gerne i festen en anden gang.
Knæk og bræk
Morten S. Knudsen
Morten er en aktiv jæger, nyjægermentor og jagtskribent som har gennem 20 år skrevet artikler til Jæger, Mitjagtblad, JVV og Jagt & Jægere. Derudover har han lavet podcast til Nyjæger.dk og skrevet bøger om jagt.
Han brænder for mange forskellige typer jagt, men særligt duejagt og trækjagt samt trykjagt med riffel er blandt hans største favoritter. Han går cirka på jagt en dag om ugen hele året – til tider en del mere.
Se Morten’s blog her: www.paajagtmedmorten.dk
