Foto: Mikkel Nielsen
Motorbådsjagt - hvad er det så?
Ja, det var nærmest det spørgsmål jeg havde stillet mig selv, da jeg havde kastet mig ud i endnu et nyt forsøg med en for mig ukendt jagtform. Det viste sig nu hurtigt, at det var en både spændende men også vanskelig jagtform, hvor viden og erfaring, som altid var afgørende for et godt resultat. Mit kendskab til jagtformen begrænsede sig til de sjældne artikler, som forekom i forskellige jagtblade, samt de enkelte filmsekvenser, som sjældent kom på tv. Det betød, at jeg faktisk nærmest ikke kendte noget til det. Det var nok noget med, at man i en motorbåd, sejlede så tæt på fuglene og så skød dem, og var det så svært? Men jeg skulle blive meget, endog meget klogere.
Det har jeg faktisk aldrig tænkt over, da jeg jagtmæssigt er opvokset i Midtjylland, hvor der ikke er meget motorbådsjagt, men ligesom med agerhønsejagt, , så spurgte jeg simpelthen nogen, som virkede til at vide noget om det. På den måde kom jeg i kontakt med Torben, som kender området omkring Roskilde Fjord og Issefjorden bedre end jeg kan finde rundt i bagagerummet i min bil! Det skulle vise sig at være en stor fordel i løbet af jagtdagen. Torben var frisk på at tage en landkrappe med ud på vandet, så vi fandt en dag, og klokken 5.30 stod jeg så på en central placeret p-plads, og så Torben svinge ind med sin Barracuda efter sin bil.
Vi kom op til Hundested havn, og fik sat båden i vandet. Det virkede ikke vanskeligt, men mit job bestod mest i ikke at være i vejen, så Torben kunne få os af sted. Og af sted kom vi, og da klokken kun var noget før 7, så var der ikke nogen folk nogen steder, og vi havde også vandet for os selv. Det var noget helt særligt at sejle rundt og nogenlunde have vandet for os selv. Vi var dog kommet ud i en smule vind, så det betød at båden vuggede en hel del og slog lidt hårdt i bølgerne. Det gjorde jagten vanskelig, for fuglene så os, når vi var på vej til dem. Der var nu masser af fugle og vi så store flokke, som vi forsøgte at komme tæt på. Det virkede lidt tilfældigt i vinden, så det var med at være klar når fuglene kom tæt på. Det var så heller ikke specielt nemt, for båden vuggede meget, og når vi fik chancen, så bevægede båden, fuglen og vandet sig samtidigt, og det var jeg så ikke liiige helt vant til. Det gav en del gode afbrændere til at starte med, men heldigvis var Torben uanfægtet, så de fugle jeg ikke fik gjort færdige – dem klarede Torben. Det gav nu en god ro at have ham med som backup. Vi fik dog en del fugle og stille og roligt fik jeg mere styr på skydningen. Det var også på grund af at vinden var faldet lidt, og vi var sejlet hen til områder, hvor der var smult vand.
Ja nu skulle det hele jo bare gå efter planen, vi sejler stille hen til fuglene, så letter de og så skyder jeg dem. Ja, sådan gik det heldigvis også, men ofte var det nok mere sådan, at de lettede, og så ramte jeg forbi med første skud, og så faldt de ned i vandet, eller måske tredje skud, som var Torbens. Men sjovt var det nu, for nu begyndte jeg også stille og roligt at forstå hvad det handlede om. Det var noget med at bruge kikkerten meget, og så finde de små streger på vandet som så var edderfugle. Det var Torben rigtig dygtigt til, han havde så også øvet sig, så det betød at vi sejlede fra flok til flok. Det varierede så en del om alle fuglene blev liggende til vi kom på skudhold. Ofte lettede en del af lokken, og så var et par stykker som blev tilbage, som vi så kom på skudhold af. Der fandt jeg så også gradvis ud af at når vi så var tættere på, så skulle vi placerer os efter hvem der skulle skyde hvilken fugl. Det lyder jo underligt når man sidder 2 mand på en halv meters bredde af en båd, men det var faktisk meget med at få sig orienteret, så jeg var klar på den fugl der var “min”. Det begyndte stille og roligt at give resultater. Samtidigt var jeg blevet god ven med min halvautomat, som faktisk var med på sin premiere på vandet, sammen med mig. Den var jeg rigtig glad for.
Her kom så en anden del af motorbådsjagten, som jeg faldt pladask for. Når jeg havde dødskudt en and, jamen så skete det ofte, at den “døde” and dykkede ned under vandet og så var den jo ikke helt død. Når fuglen så kom op igen efter luft, så skulle der reageres lynhurtigt og skydes til den med det samme. Det var lige noget for mig og her kom de mere end 25 års rævejagt mig til gavn. Når jeg så skyggen af hovedet på edderfuglen, så var der 5’er stål på vej. Det havde vi faktisk rigtig god succes med, så på hele dagen var der kun en enkelt fugl, som vi skød til der ikke kom med hjem. Det kunne jeg forstå på Torben, ikke var “helt ringe”, som man siger. Og det var jo dejligt at vi fik gjort det færdigt, når vi nu skød til fuglene.
Skydning er jo en væsentlig del af motorbådsjagt, men det er slet ikke det vigtigste. Føring af båden er meget mere afgørende, for det er jo den som skaber mulighederne. Efterhånden som dagen gik, fik jeg lidt mere overskud, så jeg kunne lægge lidt mere mærke til, hvordan Torben arbejdede med båden for at få fuglene til at blive hvor de skulle indtil vi kom frem til dem. Det lød jo simpelt: “Hold stævnen på fuglene, hvis du vil have dem til at lette” – “lav plads nok til at fuglene ikke føler sig presset” – “lav ikke mere plads end at fuglene bliver der”. Ja det burde jo ikke umiddelbart giver anledning til problemer ….
Men i praksis var det vanskelligt, men det lykkes mange gange uden problemer. Problemer opstod dog, da Torben på et tidspunkt syntes motoren lød lidt for voldsom i tomgang, så valgte han at regulere tomgangen, hvilket gjorde at den gik ud! Så sad vi så der midt ude på vandet, med en motor som ikke kørte. Det var det helt rigtige tidspunkt for mig, til ikke at sige noget (så det gjorde jeg heller ikke), og motoren kom selvfølgelig i gang igen efter lidt mekaniske udbedringer.
Fra morgenen havde det været blæsende og i løbet af dagen forsvandt vinden lidt, hvilket var rart, for det gjorde vores jagt lidt nemmere. Vi fandt mange flokke og sejlede fint på dem. En dejlig ting ved motorbådsjagten var, at jeg var helt tæt på vejret, vinden og vandet. Det gav en meget umiddelbar fornemmelse for både naturen og vejret. Og så ud af ingenting, åbnede himlen sig så det stod ned! Vi var fuldt påklædt i regnjakke og waders, så det gjorde at regnen faktisk ikke gjorde nogen forskel. Men det betød dog, at det var vanskeligere at se fuglene. De kunne så heller ikke se os, så ofte nåede vi helt ind på dem, før vi så dem eller de så os.
Jagt er jo uforudsigelig og pludselig, mens vi sejlede af sted, brød vandet og så var der 3 marsvin, som svømmede forbi på 15 meters afstand. Det havde jeg godt nok ikke regnet med at jeg skulle se, da jeg tog af sted. Hvaler, som tilskuere, mens man er på jagt – det var da en naturoplevelse af de endog meget sjældne. Men de havde ikke travlt. Svømmede blot stille og roligt forbi, som om de slet ikke skulle være bekymret for noget, hvilket de jo heller ikke skulle. Endnu en gevinst på dagen.
Dagen var jo startet meget, meget tidligt, så ved halv tre tiden var vi ved at være jagtet ud. Sådan var det så åbenbart ikke for “rigtige” vandjægere, for de blev ved til solen gik ned. Det var nu ikke så tillokkende da vi ikke havde mere varm kaffe og der efterhånden lå edderfugle de fleste steder, hvor de kunne ligge. En enkelt sortand havde Torben også set. Den sejlede han helt perfekt på, så skuddet var nemt for mig – så nu kunne jeg også skrive en sortand på vildtlisten.
Da vi trak båden op og lagde den på traileren havde vi også 34 edderfugle og en enkelt sortand med. Det var også udbyttemæssigt en rigtig god dag.
Jeg kan godt se, hvordan motorbådsjagt kan gå en i blodet. Det var både sjovt og svært, og noget som jeg godt kunne se mig selv dyrke meget mere i fremtiden. Det gav også en masse chancer til vildt, men var også krævende i grej, teknik og erfaring. Torben var da også gerne af sted, så meget som kalenderen tillod det. Det betød så, at interessen for landjagt, jo kom noget længere nede på listen. Så på trods af mange fine tilbud om landjagt, lykkes det ikke for mig, at få ham med på noget for jagten på vandet var i hans blod. Det har jeg nu fået en lidt bedre forståelse for efter min dag sammen med ham. Det bliver ikke min sidste tur på vandet, faktisk har jeg allerede aftalt min næste tur med Torben.
Fuglene gjorde også god gavn i min datters Fritidshjem, hvor pædagog Søren ordnede fuglene, sammen med børnene, og lavede lækre retter ud af dem. Det var succes hele vejen rundt.
Morten er en aktiv jæger, nyjægermentor og jagtskribent som har gennem 20 år skrevet artikler til Jæger, Mitjagtblad, JVV og Jagt & Jægere. Derudover har han lavet podcast til Nyjæger.dk og skrevet bøger om jagt.
Han brænder for mange forskellige typer jagt, men særligt duejagt og trækjagt samt trykjagt med riffel er blandt hans største favoritter. Han går cirka på jagt en dag om ugen hele året – til tider en del mere.
Se Morten’s blog her: www.paajagtmedmorten.dk
