Rådyr carpaccio

Carpaccio af rådyrfilet

Her er lidt inspiration til en fin forret som kan imponere familie og venner. Denne carpaccio er lavet med tynde skiver rådyrfilet og pyntes med æble, frisk revet peberrod, kørvel, kapers og vesterhavsost. Rigtig hyggemad!

Til 4 personer

Ingredienser
  • 300g rådyrfilet, sæt på frost 1-2 timer for nemmere skæring

  • 1 æble (helst en syrlig sød)

  • 2 spsk friskrevet peberrod

  • En lille håndfuld frisk kørvel

  • 4 spsk god olivenolie tilsat lidt fintsnittet løg

  • 2 spsk kapers

  • 50 g revet Vesterhavsost

 
Fremgangsmåde

1. Skær rådyrfileten i meget tynde skiver og anret dem på 4 tallerkner.

2. Skær æblet i tynde skiver eller små tern og del dem over kødet.

3. Drys med kapers, peberrod og kørvel.

4. Sprinkel løgolien over.

5. Drys med revet Vesterhavsost. 

6. Server straks.

Velbekommen

Opskrift af Emil Nielsen Kryger

Emil er udlært kok og har mange erfaringer fra det skandinaviske køkken. Han er en ivrig jæger, og for Emil er naturens råvarer det bedste at lave mad på. Naturens råvarer har samlet alle de vitaminer og mineraler der skal til, for at skabe en sund og nærende kost uden brug at kemiske sprøjtemidler og menneskeskabt dyrefoder. Når man som jæger påtager sig det ansvar at dræbe et dyr, om det er en due eller en kronhjort, skylder man dyret respekt, lige fra man trykker på aftrækkeren til man tager den sidste dråbe sauce op fra tallerken.

Følg ham her på: Instagram og Youtube

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Bliv en del af vores Nyjæger Team

Vær den første til at høre om vores jagter, events, videoer, konkurrencer og tilbud til nyjægere!