I samarbejde med
Forskellige typer haglbøsser. Fra toppen: Side-by-side med sidelås, pumpgun, over & under med kasselås (også kaldet bokslås)og nederst halvautomat.
Som bekendt er der flere forskellige typer haglbøsser end lige netop den, vi selv foretrækker. De er over-og-under o/u, side-by-side s/s, halvautomater, pumpguns samt enkeltskuds.
O/u og s/s deler stort set de samme mekaniske funktioner. Halvautomater fungerer enten ved våbnets rekyle eller ved at en lille del af gastrykket gennem et stempel trykker bundstykket tilbage, udtrækker det tomme patronhylster, og ved det efterfølgende fjederpåvirkede fremløb presser en ny patron ind i kammeret.
Pumpguns fungerer i princippet som halvautomaterne, dog er rekyle- og gastryksfunktionen afløst af skyttens manuelle betjening af forskæftet i den pumpende bevægelse, der har lagt navn til bøssen.
Enkeltløbede bøsser kan enten have samme mekaniske funktioner som o/u og s/s og altså være knæklåsvåben (kiplaufvåben). I de billigere udgaver ser vi også de enkeltløbede i samme konfiguration som repetér-riflerne, altså med ladehåndtag og eventuelt et fast eller aftageligt magasin. Nogle fabrikanter producerede den type i kraftige kalibre og med abnormt lange piber til brug for gåsejagten, hvor jægeren til fulde vil udnytte den lange pege- eller sigtelinje samt gastrykket i løbet. Moderne krudtsorter har overflødiggjort disse bøsser…
Mit Jagtblad har eksisteret siden 2014 og blev oprindeligt lanceret af Jens Ulrik Høgh. Mit Jagtblad finansieres udelukkende via annoncer og sponsorater. Det gør det muligt at producere et godt, dansk jagtmagasin, som er og forbliver helt gratis. Mit Jagtblad er Danmark’s digitale jagtblad. Altid gratis og altid ved hånden på din mobil, tablet eller pc.
Når du abonnerer på Mit Jagtblad, modtager du et nyt magasin hver måned, udvalgte, spændende reportager fra hele verden, test af våben & grej, vildt & revirpleje og meget mere.