Råvildt Pariserbøf
- 600 Gram vildt-kød (ca. 150 gram kød p.r. bøf)
HUSK: Kødet kan komme alle steder fra dyret, det helt op til dig selv hvad du ønsker at bruge. I denne opskrift har jeg brugt rådyr, hvor kødet kom fra ryg, køllen, hals og ribben. Dette betyder ikke at du ikke kan bruge andre udskæringer eller kød fra andre dyr. Det helt op til dig selv.
- 4 rå æggeblommer
- 2 mellemstore rødløg, i fint snittede tern
- 4 spsk. finskårede tern af syltet rødbede
- 4 spsk. kapers
- 1-4 spsk. frisk-revet peberrod
- 1-4 spsk. syltede agurker i fine tern
- 4 tsk. dijonsennep
- 4 tsk. mayonaise
- Salat efter smag
- Godt italiensk brød
- Olivenolie, salt og peber

Kør dit vildtkød igennem kødhakkeren 2 gange for at binde vildtkødet bedre sammen, derved får du en bedre bindings evne. Del kødet i fire lige store portioner. Sørg for at dine bøffer og brød er lige store, ellers skær brødet til, så brødet har samme størrelse da brødet ikke skal dominere retten.
Varm olien op på panden til den er rygende varm/ eller så varm du kan tillade det. Steg bøfferne, kom derefter salt og peber på hver side. Sørg for at bøfferne får en dejlig sprød stegeflade og steg bøfferne ca. 4 minutter på hver side. Læg bøfferne på en tallerken, og lad dem trække i 4-5 minutter. Kom olie på din varme pande, og læg brødet, og steg det til det er gyldent og sprødt.
TIP: Vildtkød må meget gerne være rosa, da hvis du gennemsteger dit kød, kan risikere at det bliver sejt og kedeligt og du fremprovokerer den jernede smag som der kan være i vildt kød. Derfor, altid tilbered dit vildt ved den rette temperatur, og du vil opnå det lækreste resultat.
Smør dit brød med dijonsennep og mayonnaise. Kom salaten på og læg derefter bøffen ovenpå, samt resten af tilbehøret ovenpå bøffen. Løg, rødbede, kapers, pickles, æggeblomme til sidst, samt revet/skærpet peberrod på toppen. Drys lidt god flagesalt til slut.
—
Knæk og bræk
Emil
Emil er udlært kok og har mange erfaringer fra det skandinaviske køkken. Han er en ivrig jæger, og for Emil er naturens råvarer det bedste at lave mad på. Naturens råvarer har samlet alle de vitaminer og mineraler der skal til, for at skabe en sund og nærende kost uden brug at kemiske sprøjtemidler og menneskeskabt dyrefoder. Når man som jæger påtager sig det ansvar at dræbe et dyr, om det er en due eller en kronhjort, skylder man dyret respekt, lige fra man trykker på aftrækkeren til man tager den sidste dråbe sauce op fra tallerken.
Se Emil’s blog her: www.krygerhunt.dk