JAGT-PODCAST: En snak om vildt med Niels Søndergaard

Passion for jagt og passion for god mad...

Mød Niels Søndergaard, og hør ham fortælle om hvordan vildtet er blevet en del af familiens samvær. Hør hvordan de håndterer deres passion for god mad i hverdagen. Bliv inspireret og få ideer til en hverdag med vildt. Se opskriften herunder på en af Niels’s yndlingsopskrifter som tilfredsstiller hele familien.

Abonner på: ItunesSoundcloud

Emner diskuteret: madlavning med vildtkød, vildtopskrifter, familieliv, livsbalance, selvforsyning, køkkenhave, tilberedningsmetoder, slagtning of vildtkød.

Jægerens spaghetti bolognese

Til 4 personer
Du skal bruge:
  • 500 gram hakket dyrekød fra rå-, då-, sika- eller kronvildt og gerne finhakket

  • ½ dl olivenolie

  • 140 gram koncentreret tomatpure

  • 2 finhakkede løg

  • 1 dl rødvin

  • 1 hel chili

  • 800 gram flådede tomater

  • 2-3 fed skiveskåret hvidløg

  • ½ dl tørret oregano

  • ½ dl finhakket frisk timian

  • ¼ dl friske rosmarin blade

  • 2-3 stænger finhakket bladselleri

  • 1 finhakket gulerod

  • Salt og peber

Fremgangsmåde:
Kødet brunes kraftigt af ved høj varme i olivenolie sammen med tomatpure, løg og masser peber i en tykbundet gryde. Rødvin, chili, flåede tomater, hvidløg, oregano, timian, rosmarin, bladselleri, gulerod og salt tilsættes. Hele retten simrer 3 – 6 timer ved lavt blus. Retten røres jævnligt igennem, og tilføres lidt vand, hvis det bliver for tørt.
Serveres oven på frisk spaghetti med masser af frisk revet parmesan eller grana padano ost.
Tilbehør spidskål og asparges i hvidløg

Et spidskålhoved
10-12 grønne asparges
½ dl olivenolie
½ fed finhakket hvidløg
Spidskålet adskilles i bladene og blancheres. De grønne asparges og de blancherede spidskålblade blandes med olivenolie og hvidløg og svitses i ½ – 1 minut på en varm pande, og er straks klar til servering.

Hvis man selv dyrker spidskål eller har mulighed for udelukkende at anvende de store grønne dækblad, somomkranser kålhovedet og som fremkommer længe inden man kan høste selve kålhovedet får retten ydermere et helt fantastisk visuelt udtryk. Og så smager dækbladene helt fantastisk.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Bliv en del af vores Nyjæger Team

Vær den første til at høre om vores jagter, events, videoer, konkurrencer og tilbud til nyjægere!